I Form til telemark

Telemark stiller lidt større krav til fysikken end alpint skiløb gør. Det er et uomtvisteligt faktum. Derfor vil udbyttet af en god grundform inden skituren også være større. Vi kigger her på nogle af de aspekter der bør være i fokus når der står træning på programmet og skisæsonen ligger foran dig.

Først og fremmest er det helt afgørende at du har det sjovt – ellers bliver det bare surt slid i stedet for sjov – og surt slid prøver de fleste af os at undgå, eller komme lettest muligt over med deraf følgende mindre optimale resultater end hvis man slet ikke kan lade være.
Det første er derfor at finde ud af hvad netop du finder sjovt.
Heldigvis er det tit beslægtede sportsgrene der tiltrækker, og der kan faktisk være meget god træning at hente der.

Men hvad er det specifikt man skal træne for at få mere ud af skituren eller måske endda blive en bedre skiløber?Der er flere aspekter i svaret til dette spørgsmål.

  • Styrke, særligt i lår/ben, ryg og mave
  • Smidighed
  • Reaktionsevne
  • Balance
  • Mod

Har du stærke ben kan du holde længere og dermed også køre koncentreret længere, mens styrke i ryg og mave giver dig stort udbytte når der står tekniktræning på øvelserne.

Smidigheden er vigtig for at mindske risikoen for skader og blive bedre til at “redde” alle de “næsten styrt” der skal være når der køres på grænsen.

Reaktionsevnen er vigtig for at kunne reagere på nye forhold i underlaget som gennemslag, opkørte bunker, isfelter eller hvad det nu måtte være. Men det er også vigtigt at kunne reagere når der pludselig skal svinges lidt anderledes end ventet. det kan være et træ hvor man først meget sent opdager grene eller andre forhindringer der kræver undvigelser.

Telemark kræver balance – også mere end fx alpint i tilsvarende forhold. Balancetræning er derfor meget givtigt.

Fart gør mange ting lettere, men tør du give den gas?

Er du til udendørs sport (og det må du jo være når du er til telemark) er mountainbike er nok noget af det mest optimale træning du kan få. Her opnår du en rigtig god træning i næsten alle ovennævnte aspekter.
Styrken er helt umiddelbar.  det kan her anbefales at bruge klikpedaler så du sidder fast og derved også kan trække pedalerne rundt i stedet for kun at træde nedad. det giver ud over et bedre tråd i cyklen også en væsentlig bedre styrke. Yderligere giver mountainbiken god træning af såvel balancen som reaktionsevnen, da der på alle ture væk fra de store stier helt uundgåeligt vil opstå situationer hvor der skal reageres hurtigt og helst uden at miste balancen (alt for mange gange i hvert fald). Der vil også være gode muligheder for at træne modet, og hvor modig du er kan faktisk trænes. Jo oftere du kommer ud i situationer hvor du føler dig presset, jo bedre bliver du til at håndtere situationen og reagere optimalt.

Andre gode træningsformer til telemark

Løb
God for kondi og styrken i benene og særligt hvis du løber i terræn kan det være udbytterigt i såvel styrke, som balance og reaktion

Klatring
God for allround styrke i hele kroppen. Balance, smidighed og koordination trænes og i nogen tilfælde også modet. Reaktion og hurtighed trænes ikke meget ved klatring.

Fitness
God for ren styrketræning – du kan blive stærk og smidig. Træner dog ikke balance, koordination eller dit mod.

Store lår og evnen til at tage hovedet under armen uden at miste balance gør det dog ikke alene. Teknik og udstyr spiller en rigtig stor rolle. Jo bedre teknik du har, jo mindre kræfter bruger du. Du vil derfor have stort udbytte af at tænke/træne teknik og evt. få teknikundervisning – Så meld dig til et kursus og brug færre kræfter på dit skiløb – eller kør længere og mere hårdt!
En anden hurtig og let, men lidt dyr, måde at bruge færre kræfter på, er at bruge kraftigt udstyr og bredde ski. Kommer du fra “smalle ski” og bløde lave støvler vil du blive meget overrasket over hvor meget lettere det bliver når du opgradere udstyret.

Mountainbikerejser.dk har et stort program med mountainbiketure og kurser.
Fx weekendture til Blekinge, ugetur i de franske alper eller hvad med at lukke op for vintertræningen med en tur til Nice og bjergene oven for byen i oktober?
WhiteWater.dk tilbyder et bredt program af kurser og ture inden for WhiteWater kajak – både for dig der harprøvet før og dig som aldrig har siddet i en kajak.

For klatring kan du se mere på www.OutdoorPlay.dk

Kommentarer

kommentarer