TelemarkSki

Generelt om Telemarkski

af Jakob Hertz

Telemarkskiløbet har gennem de senere år udviklet sig ganske meget.
Hvor det i starten af "genopdagelsen" for snart 40 år siden var fjeldudstyr der blev brugt, er det i dag i langt højere grad et spørgsmål om hvad man vil med sit skiløb, der afgøre valget.
Her kan du se lidt om valg af ski

Telemarkski kan lidt groft deles op i 5 kategorier.
Efterhånden er langt de fleste ski lavet til almindeligt alpint skiløb og ikke telemark.
Det betyder dog ikke noget i praksis, da udvalget inden for alpinski er så stort som det er - inden for alle typer af ski.
Derfor vil det i paksis kun være fjeldtelemark skiene der er lavet specifikt til tur og fjeldskiløb, mens alle andre vil være alpinski, lavet til de forskellige formål.

  • Fjeldtelemarkski, til fjeld og lidt telemark.
  • Pisteski lavet til høj fart på hårdt underlag.
  • Løssneski, til - ja løssne
  • Freerideski. Til offpiste uanset føret, hvilket gør dem velegnede til det meste.
  • Touringski. Til offpiste under alle forhold hvor vægten spiller en større rolle.

Fjeldtelemarkski
Ski der kan bruges til fjeldture med indslag af telemark. Ofte er der en mindre smørelomme under midten af skien, dette er et lidt hårdere spænd, så fæstevoks bliver mindre slidt. Disse ski skal man ikke forvendte de helt store svingegenskaber af, men de er til gengæld ganske hurtige at gå med.

Pisteski
Skal have et langt jævnt og hårdt spænd og være torisionsstive (vridningstive) for at have godt kantgreb ved høj fart på hårdt underlag. Indsvinget må gerne være omkring 40-50 mm. Indtil for få år siden valgte man typisk pisteski forholdsvis lange, men i dag kan man fint gå noget ned i længde, så det er fra hovedhøjde og indtil 20 cm kortere (som på alpint vil storslalomski/store sving være længere end ski tænkt til specialslalom/korter sving). For at få det meste ud af kanten er pisteski ofte meget stive helt ud i spidsen af skien. Dette gør dem  mindre egnede til offpiste da de har det med at grave sig ned i sneen.

Løssneski
Løssneski er brede til tider meget brede og blødere i spændet. De behøver heller ikke være særlig torisionsstive da det gør skien mindre rolig og tilbøjelig til at skære sig ned i sneen.
I løssne er indsvinget ikke så væsentligt. Langt vigtigere er bøjebuen der får spidsen godt fri af sneen, og danner svingbuen. Nogle løssneski har et meget stort indsving, det bevirker at bøjebuen bliver meget radikal, på grund af den relativt større flade i for- og bagski end midtski. Disse ski svinger utroligt nemt, og er sjove til f.eks. kortsving og stejlt terræn, men lidt langsomme da midten synker dybt ned i sneen. En smallere talje vil gøre den lidt vanskeligere i skiftende føre hvor yderkanten lettere kan "fange" evt. skorper/islag. Løssneski vælges typisk fra lidt under hovedhøjde til ca. 10 cm højere. De senere år er "rene løssneski" gledet noget i baggrunden til fordel for de mere alsidige freerideski.

Freerideski
Begrebet Freeride dækker over det telemark hele tiden har handlet om - nemlig offpiste.
Offpiste er desværre kun yderst sjældent let puddersne. Næsten altid skifter det en hel masse mellem hård is der er formet af vinden, en tynd isskorpe man bryder igennem ved hvert (eller hvert andet) sving, over vindpakket sne - og til løssne af forskellige afskygninger. Det er her Freerideski kommer ind i billedet.
Typisk er midterbredden fra ca. 85 mm og helt op til omkring 130mm. Tendensen gik i mange år gået mod stadig breddere ski med et forholdsvis fast spænd og stor torisionsstivhed.
Det ser dog ud til at have fundet et niveau hvor de fleste vælger ski fra ca. 95 til 110 mm på midten. mens dem der har flere ski ofte har et par "pudderplanker" på 110-125 mm på midten (men stadig et rimeligt camber/spænd der giver hæderlige egenskaber på hårdt underlag).
Indsving eller taljering er typisk på 25-35mm. Det giver godt kantgreb og god svingbue på hårdt underlag samtidig med, at skien får et godt flyd i løst underlag.
Rocker - Er det nye sort inden for alle typer af ski til offpiste, freeride og mange touringski.
Fordelen i brede ski er mærkbar især i vanskeligt og skiftende føre. De senere år er det blevet ganske almindeligt at se slalomski beregnet til freeride med alpin teknik blive brugt med telemarkbindinger, men det kræver store/høje og stive støvler.
Går du med planer om skibestigning på telemark med skind, fungere freeride ski typisk rigtig fint, men vægten går dem lidt imod i forhold til hvad man kan få med touringski. Freerideski er bør vælges mellem hovedhøjde og op til ca. 15 cm længere.

Touringski
Siden ca 2010 har alpin skitouring været i stor vækst. Det betyder, sammen med stadig bedre materialer og produktionsformer, at markedet for lette ski der også er gode at køre nedad med er vokset voldsomt. Det giver hurtigt en vægtbesparelse på 1 kg for skiene alene! Og det endda uden at gå synderlig på kompromis med køreegenskaberne.
Typisk vil touringski være meget som freerideski i forhold til camber/spænd, da de også skal mestre alle slags underlag. Det lidt hårde camber gør dem desuden bedre at gå med da midten på en blød ski vil synke dybere ned når man træder spor og derfor vil være tungere at gå med. Endelige vil en blød ski også have et mindre areal af skien med vægt på når man går og det kan påvirke hvor godt den står fast, når terrænet bliver stejlt og grebet måske ikke er så godt.
Touringski egner sig perfekt til telemark. Dog skal man være lidt varsom med de helt ultra lette ski, hvor alt er gjort for at minimere vægten. Det betyder at skien kun er forstærket til bindinger hvor en alpin touringbinding sidder og ikke telemark bindinger hvor der også er skruer under midten af foden (skruer der ofte for en ganske stor belastning). Styrken på disse ski er naturligvis heller ikke lige så stor som på "almindelige" touring ski og slet ikke som klassike alpinski.

Her på siderne kan du nu finde flere store test af alpinski beregnet til freeride, men monteret med telemarkbindinger. 

Det er vigtigt at gøre sig klart hvilke slags skiløb du regner med at lave og så vælge ski der passer til dig og dit behov. Det bedste er naturligvis hvis du kan prøve dig frem. Hos skiudlejninger (i hvert fald i Norge) kan du ofte prøve flere forskellige modeller. Der er i høj grad tale om personlig smag og køreteknik i opfattelsen af den perfekte ski. Det kan dog være meget svært at vurdere en ski på blot et par ture ned af pisten. Skal du bruge dem til offpiste skal du selvfølgelig prøve dem der. Mange ski kræver også noget tilvænning, før man for det fulde udbytte af dem.

Skiens opbygning

Opbygning

Længde

Bredde

camber/spænd

Rocker

Skovl

Vægt

Kommentarer

kommentarer