Skitouring, topture eller skibestigning (kært barn har mange navne) er noget af det ypperste ved telemark og det at være i bjergene.
Men touring stiller ikke kun krav til dine færdigheder i at kunne tage de rigtige beslutninger i forhold til, tøj, udstyr, ruter, laviner og anden sikkerhed.
Også det skiudstyr du bruger skal være i orden.
Særligt skal man tænke på at man ofte vil være langt væk fra hjælp hvis noget går galt. Derfor er det afgørende at kvaliteten er i orden, så man ikke står langt ude i bjergene med, fx en binding der er gået i stykker.
Her følger lidt generel information om udstyr til skibestigning.
Ski
Bredde ski er lettere at køre med i krævende føre, og da det ofte er vanskelig sne er det afgjort en fordel at vælge en bred ski. Skien skal helst ikke være alt for taljeret og blød i camberen/spændet, da begge dele bevirker at midten synker dybt ned i sneen i forhold til enderne. Derved vil det føles som om man går mere op af bakke, end man egentlig gør.
Tidligere var lette ski ensbetydende med bløde ski der ikke var så sjove at køre med. De var fine hvis det skulle gå hurtigt og det ikke var så meget for det gode skiløb nedad man på tur.
I dag er de nye lette touringski blevet så lette uden at det går ud over køreegenskaberne.
Flere producenter laver to typer i touringski.
En til ren touring hovr vægt er meget væsentlig. Det betyder i praksis ofte forholdsvis korte ski med en taljebredde på 75-90 mm.
En mere Freeride orienteret touringski - Ofte kaldet Freetouring ski. De vil ofte vælges efter den længde du ellers ville køre på og med en tajlebredde på 90-110 mm
Alene på skivalget kan der hurtigt spares et par kg uden det går ud over køreegenskaberne - men det kan mærkes på turen op at skiene er lette!
Læs mere om touringski her
Støvler
Desværre hænger telemark støvler gevaldigt efter i forhold til hvad man bruger til alpint touring.
Der kommer hurtigt 1½-2 kg ekstra vægt på et par i forhold til alpine støvler og så er gå funktionen helt håbløs.
Spænder og lukkesystemer imponere bestemt heller ikke i forhold til hvad der ellers findes.
Alt i alt minder telemarkstøvler desværre mest om noget vi så på alpin støvler for 30 år siden.
Støvler
Her kan du læse om tele touring og freerando grej til kvinder og mindre personer https://telemarkski.dk/telemarkski-dk/udstyr/telemark-touring-grej-til-kvinder/
Bindinger
Almindelige telemarkbindinger er langt fra alle egnede til touringbrug.
Kombinationen af stive støvler og aktive bindinger der holder hælen godt nede mod skien, giver stor modstand ved gang med mindre der er en gåfunktion indbygget i bindingen. Mere om det her
Skind
Skind eller "feller" til at sætte under skiene i modbakker gør det til en leg at gå opover.
Man skelner mellem syntetiske - og mohairskind samt blanding mellem mohair og syntetiske.
De syntetiske giver bedre fæste men ikke så godt glid som mohair, en del af dette kan afhjælpes ved at smøre de syntetiske med silikonespray. Mohairskind fylder noget mindre, hvilket også er væsentligt, når man fx putter dem ind under jakken eller i lommen, når man godt vil lidt hurtigt ned i læ.
De bør være så brede som muligt, dog skal der være en 1-3 mm på hver side så stålkanterne kan få fat ved traverser af skåninger. Med den store taljering/indsving moderne ski har, er det nødvendigt at skære skindene til, så de passer på hele skien.
Fæstet til skiene kan enten være en ring om toppen eller et kombineret top og bagfæste, dette holder dem langt bedst på plads særligt hvis de skal af og på flere gange uden at nå at tørre imellem, ofte vil det dog alligevel være nødvendigt at tape dem fast for at de bliver på. Så lidt "Silvertape" (Svensk for Gaffatape) bør tages med bare for en sikkerheds skyld, der er ikke noget mere irriterende end at skulle bøvle med feller der ikke vil blive på.
Her kan du høre mere om skind
Stave
De fleste foretrækker en god let teleskopstav.
Nyeste trend er stave med fast længde og greb langt ned ad staven, hvor man på turen op skifter greb op/ned af grebet som man også gør med teleskopstave, mens man holder længere nede på staven ved nedkørsel. Det er super simpelt, staven kan være mere solid og ingen bevægelige dele der kan drille. Ulempen er, at man ikke holder for enden af staven ved nedkørsler og ofte kun vælger en stav på ca 10-20 cm længere end man bruger nedad. Det kan være lige kort nok ved fx lange flade partier, hvor det kan være rart at kunne stage mere.
Men en almindelig alpinstav, med "storslalomsgreb", gør jobbet glimrende i langt de fleste situationer. Vælger man det, kan det være en fordel at sætte noget styrbånd (fra racercykler) eller lign på staven under håndtaget, så der er bedre greb, når man holder længere nede af staven ved fx traverser.
Der er ikke nogen grund til at have store trense på stavene, da vægten alligevel altid bør være mest muligt på skiene og dermed sikre fellerne bedst muligt greb. Store tense samler bare sne og kan være tunge at gå med!
I den sammenhæng kan det også nævnes at en længere stav vil med den rette teknik betyde at staven sættes i længere tilbage hvilket er fordelagtigt i forhold til at undgå uhensigtsmæssig vægt på stavene ned i sneen, men flytter trykket mere bagud.
Personligt bruger jeg mest mine alpine carbonstave med racing trens på kortere ture og et par teleskopstave på de lidt længere ture..
På ture hvor der er længere flade partier, hvor det kan være en fordel at kunne stage, benytter jeg dog en teleskopstav med en lidt større trens - som så er lidt irriterende når den samler sne og bliver tung på nedkørslen.
Øvrigt udstyr
Sikkerhedsudstyr som lavine bipper, skovl, sonde m.m. er naturligvis obligatorisk grej på skitouring. Ligesom førstehjælp- og reparationsgrej også skal med. Der kan være langt til hjælp og det er ikke sikkert der er signal til mobiltelefonen, eller vejret er til redninger så evt hjælp kan være langt væk!
Her kan du se en video omkring nødbivuaker - Det er værd at overveje om du ikke bør have sådan en med på tur.