Bindinger til touring

Telemarkbindinger til at gå med

Er det ikke altid muligt med telemark ?

Svaret på dette er både ja, og nej.

Når man går med traditionelle telemarkbindinger vil støvlens sål bøjes lidt og bindingens kable strammes ved hvert skridt du tager. Den energi du bruger på dette får du ikke igen, men er "rent tab". At det ikke er småting det handler om kan du få en idé om ved at prøve at bøje dine støvler  og stramme kablet med hænderne. Selv bløde støvler og de "slappest fjedre" giver næsten ikke efter for dette.

Når du med skiene på løfter hælen for at tage et skridt, vil de første 10-20 grader være næsten uden modstand (afhængig af binding), men så begynder du at skulle stramme kablet og bøje støvlen for at løfte hælen højere og derved kunne tage et længere skridt.
I praksis betyder det derfor at folk der går toptur med traditionelle telemarkbindinger ikke tager så lange skridt.
Med en touring binding har du mulighed for at løsne bindingen så den kun er hængslet helt fremme i tåspidsen og du dermed hverken skal bøje støvlerne eller stramme kablet/fjedre når du går. Det giver mulighed for meget lettere gang og noget nær den dobbelte skridtlængde. Når du så skal til at køre nedad så er det bare at låse bindingen fast igen og du har din helt almindelige telemarkbinding til nedkørslen.

Med low tech systemets ankomst til telemarkbindinger er der blevet sat nye standarder for touringfunktion og vægt.
Men de fleste af de øvrige bindingsproducenter har en eller flere touring udgaver.
Går du bare topture en gang i mellem er det afgjort anbefalelsesværdigt at bruge en touring binding - det gør det så meget lettere at gå op og der er ikke nogen forskel i forhold til køreegenskaberne.
Der kommer naturligvis lidt ekstra vægt på, men i forhold til gevinsten betyder dette intet.
Punktet støvlen vipper over, vippepunkt, har noget betydning for hvor behageligt og naturligt det er at gå med.
Langt det enkleste at lave er at placere vippepunktet foran støvlen eller helt fremme. Men hvis dette punkt rykkes mere ind under foden bliver skridtafviklingen mere naturlig. Det optimale er et vippepunkt 20-40 mm fra støvlespidsen.

Ældre tekst om forskellige touringbindinger

7tm touring (m/power pin)
Rigtig god touringbinding.
Ny hælbøjle (2009) gør den meget lettere at få på.
Vippepunktet sidder desværre helt fremme ved spidsen af støvlen, hvilket ikke giver et optimalt vippepunkt.
den integrerede udløser er afgjort positivt og giver ikke anledning til at du taber skien utilsigtet.
Låsefunktionen kan være lidt lille at betjene med handsker, men fungere ellers fint.

G3 Targa Accent
G3 bindingen har mange tilhængere og den er uden tvivl super god at køre med. Til topture fungere den også rigtig godt, og med et vippepunkt der ligger ca. 15-20 mm inde under sålen giver det en rigtig komfortable og naturlig gang. Låsen til at fixere gåfunktionen fungere perfekt og fryser ikke til.
Til nedkørslen giver G3'eren super kontrol.
En bund solid binding med en ganske fornuftig vægt.

Rottefella NTN
NTN er forsat trods "gå funktion" forsat ikke en egentlig touringbinding. Dels er den den meget tung, dels kan støvlen ikke vippe mere end 20-25 grader før fjedre og/eller støvler belastes. Dette er alt for lidt, særligt på lidt stejlere partier og med hælklodserne oppe. Alle de øvrige systemer kan hælen løftes op til noget nær lodret helt uden modstand!
Læs mere om NTN her.

Voilé
Voilé er desværre ikke på det danske marked lige for tiden, hvilket er synd for det amerikanske firma har mange rigtig gode ting at byde på.
Voilés seneste touringbinding er ikke bare fremragende både at gå og at køre med, den er også blandt de letteste. Yderligere er den lavet så enkelt at det er rigtig svært at se hvad der kan gå galt.

Black Diamond O2 touring
Black Diamond var de første til at lave telemarkbindinger med en gå funktion. O2'eren er rigtig god at køre med og giver rigtig god kontrol, ligesom den i gåfunktion fungere den rigtig godt. Vippepunktet er trukket godt ind under sålen og giver en meget behagelig gang.
BD 02 er noget tung, så hvis vægten har en væsentlig betydning, vil der være noget at spare på fx Voilé men også lidt på G3.

Silveretta
Silveretta er kendt som en af de dominerede inden for klassiske randonnée bindinger hvor vægten har stor betydning (modsat mange af de nye freeride randonnée bindinger hvor køreegenskaberne er vægtet meget højt).
Silverettas telemark touring binding er egentlig blot et vippe/låse system der monteres mellem ski og bindinger. Fokus er lagt på at holde vægten nede og gå egenskaberne højt. Det giver desværre lidt slør på nedkørsler hvor det særligt på iset og hårdt underlag betyder at der mistes noget kantgreb.

Kommentarer

kommentarer