Low Tech Bindinger

Lowtech bindinger

Lowtech bindinger er 3-4 generation af telemarkbindinger siden 1980'erne.
Til telemark er lowtech systemet klart det bedste på markedet pt (2022).

Den gamle 75 mm norm har desværre hængt ganske godt ved og holdt udviklingen af nyt og bedre udstyr begrænset.
Med tilkomsten af NTN gjorde Rottefella op med 75 mm som eneste standard. Det gav væsentlig flere muligheder for nytænkning, selvom NTN normen afgjort også har sine begrænsninger og fejl.
For snart en del år siden udløb Dynafits patent på deres alpine touringbindinger med det såkaldte low tech system hvor to stålpigge går ind i støvlesålen.
Det har betydet at Low tech i dag er det altdominerende system inden for alpin touring.
De senere år er turen så kommet til at low tech også kommer ind på telemark markedet.

Low tech bindinger kræver at der er "lowtechbeslag" i støvlerne for at kunne benyttes.
Støvler til low tech bindinger

Der har været lidt forskellige løsningsforslag til hvordan lowtech bedst kan integreres i en telemarkbinding.
I starten var det meget selvbyggere der byggede en kabelbinding sammen med en std. alpin lowtech forbinding.
Denne model har norske Moonlight lavet en rigtig fin udgave af, hvor placeringen af kablet kan flyttes i 3 positioner for justering af hvor "aktiv" bindingen skal være.
Italienske Kreuzspitze har en tilsvarende løsning, dog med mulighed for at sætte forskellige lowtech bindinger på, og et setup med "raiserplate" (primært til piste/portbrug), alpin hældel mm.
Italienske ATK har lavet en model (Newmark) hvor tråden fra de gamle 75 mm tåbindinger tages op. Den har helt klart nogle super muligheder i forhold til touring, brug af crampons mm, men er ikke på nogen måde "aktiv".
Franske InWild (tidligere M-Equipment), der med deres Meidjo har kombineret Lowtech med NTN systemet, hvor det bagerste fæste er midt under foden og ikke ved fx hælen som på en kabelbinding.
Selvom forbindingen (de to pigge) har en indbygget udløserfunktion har Meidjo yderligere en udløserfunktion i bagfæstet, der er placeret så den er uafhængig af hvor meget man strammer/løsner fjedrene der styrer hvor "aktiv" man ønsker den.
Amerikanske 22 Design kom til sæsonen 2018/2019 med deres bud på en lowtech telemark binding (Lynx).
22 Design laver normalt rigtig gode bindinger. Den har dog endnu ikke rigtig slået igennem i forhold til særligt Meidjo bindingen. Den IKKE nogen udløserfunktion ved bagfæstet.
Til sæsonen 2021 kom amerikanske Voilé med deres lowtech binding. Voilé har valgt at forsætte med kabelløsningen, som man også finder hos Moonlight og Kreuzspitze (begge har i øvrigt brugt Voilés, kabler fra deres 75 mm bindinger.

Meidjo bindingen har jeg skrevet og sagt meget omkring her på siderne, da den PT er den mest interessante Lowtech telemark binding på markedet.
Meidjo 3

Snak om Meidjo 2,1

Meidjo 2,1 
Køb Meidjo

Lynx
Kreuzspitze
Moonlight

Kommentarer

kommentarer