Praktisk info TelemarkSamling

Hvem deltager?
Deltagerne er typisk i aldersgruppen mellem 25 år og 60 år.
Hovedparten dog mellem 30 og 55 år.
Omkring 2/3 del er tilmeldt alene mens de øvrige enten er sammen med kæresten eller venner og ca. 1/3 del er kvinder.
Der er normalt ca. 50% der har været med en eller flere gange tidligere.

Hvilke skierfaring kræves?
Turen er åben for alle uanset skifærdigheder.
De fleste har stået noget på ski, enten telemark, turski eller alpint. Der er dog også flere der har stået rigtig meget og har et højt niveau på telemark.
Der er undervisning på 2-3 niveauer afhængig af behovet.
Holdene inddeles mandag morgen og her bliver niveauet lagt for de enkelte hold.
Der er normalt:
– Hold for dem der har stået noget på ski, men måske kun lige snuset til telemark.
– Hold hvor aflastning og introduktion til kortsving står på menuen.
– Hold hvor der undervises i kortsving, hopsving, pukler, offpiste og den slags.
På alle hold kommer vi en del ud i offpisten omkring lifterne, hvor meget afhænger naturligvis af føret.

Skal man deltage i undervisningen?
Nej, det er ikke noget krav at man skal deltage i undervisningen.
Man kan godt “nøjes” med at være med på Samlingen.

Kan man “nøjes” med kurset?
Det kan man godt. Ved tilmelding til undervisning er du dog samtidigt tilmeldt samlingen (ikke overnatning og mad), men du bestemmer selv hvor meget du vil deltage i. Tilmelding til undervisning skal ske i forvejen.

Hvad undervises der i?
Ud over telemark teknik undervises der i basisforhold omkring vejvalg, sne og laviner på alle undervisningshold, i det omfang det passer ind i forhold til hold, og aktuelle forhold.

Hvordan bor vi?
Vi har booket værelser på hotel Edelweiss i Courmayeur centrum.
primært dobbeltværelser, men også et 3- og et 4 personers værelse hvor prisen er lidt lavere – Vi vil godt have plads til alle kan være med – uanset økonomien 🙂

Hvornår skal man tilmelde sig?
Der er booket 25 pladser på hotellet. Når de er booket kan vi ikke love der er flere pladser på hotellet. Tilmelding sker efter “først til mølle” princippet.
Tilmeldingen er først endelig når vi modtager indbetalingen af depositum. Rest beløb skal indbetales senest d. 1. november.

Har du yderligere spørgsmål er du meget velkommen til at sende en e-mail eller ringe på 40410916

Program for uge 5 år 2027

Her følger programmet som det vil se ud, hvis vejr og vind ellers arter sig.
LØRDAG
Ankomstdag. Vi har adgang til hotellet fra ca. kl. 16.00
Aftensmad. Vi reservere borde på nærliggende italiensk restaurant.

SØNDAG
Fælles skiløb
Frokost oppe i terrænet.
kl. 14.00 vil der være tilbud om et mini lavinekursus (brug af bippere, sneprofil, terrænfælder)
Afterski i byen.

MANDAG
Undervisning og touring for dem der er tilmeldt dette og ellers frit skiløb.
Frokost oppe på bjerget for alle og mulighed for fælles skiløb om eftermiddagen.

TIRSDAG
Undervisning og touring for dem der er tilmeldt dette og ellers frit skiløb.
Frokost oppe på bjerget for alle og mulighed for fælles skiløb om eftermiddagen.

ONSDAG
Undervisning og touring for dem der er tilmeldt dette og ellers frit skiløb.
Frokost oppe på bjerget for alle og mulighed for fælles skiløb om eftermiddagen.

TORSDAG
Evt. touringdag.

FREDAG
Vi ser hvor der er de bedste forhold til at give den gas.
Evt lidt touring om eftermiddagen ud fra lifterne.

LØRDAG
Intet program, men vi plejer at stå på ski sammen hvis der er mulighed i forhold til afrejse mm. eller tage med på Ekstra tur i Vallee Blanche
Lørdag efter Samlingen er der Vallee Blanche tur. Vi tager med Skyway liften op fra Courmayeur og kører ned gennem Vallee Blanche til CHamonix. Herfra bus retur til Courmayeur.
Tilmelding til Vallee Blanche i forvejen, er nødvendig.

Udstyr

Det er absolut en fordel med rigtige telemarkski eller alpinski med telemarkbindinger. Smalle fjeldski kan gå, men det er meget lettere at lære med lidt bredere ski.
Støvlerne bør være høje støvler med spænder, gerne plastik, men det er ikke nødvendigt.
Der er muligheder for at leje telemarkudstyr lokalt, men udvalget er ikke så stort.
Læs meget mere om telemark på www.TelemarkSki.dk

Øvrigt udstyr
Skitøj, alm. tøj, og gerne en lille rygsæk. Spørgsmål omkring TelemarkSamlingen, udstyr mm. kan rettes til Facebook siden

Kommentarer

kommentarer