Telemark hvorfor?
Og, skal vi blive flere telemarkere igen?
Spørgsmål, der gennem ganske mange år har været bredt debatteret.
Når vi nu synes telemark er det fede – hvorfor er telemark så i dag kun en skygge af sig selv, i forhold til storhedstiden i ´90’erne og lidt ind i ´0’erne?
Den gang var det endda med langt dårligere udstyr og bare det at få nogle sammenhængende sving i løssneen var ofte en sejr i sig selv.
Et meget væsentligt element til at forklare udviklingen skal helt sikkert ses i hvem det er der har lyst til at stå telemark og hvordan vi møder, særligt de nye, i sporten. Her er jeg ret overbevist om at der ikke er den store forskel på nye telemarkere i dag, og nye for 20-30 år siden. Målet er stadig det samme for langt hovedparten både af nye og gamle på telemark. Det er i langt højere grad helhedsoplevelsen, løssneen, offpiste, turen, naturen, det tekniske og legen, står stadig som det vigtigste for langt de fleste. Fart og effektivitet fylder langt mindre, og formentlig også mindre end hos mange i den alpine skiverden.
Måske derfor at så mange telemarkere, stadig bruger ”håbløst gammelt udstyr”, når der nu er noget der bare er meget bedre?
Skal vi blive flere på telemark igen?
Ja, hvis man godt vil have nyt og bedre grej, så er antal telemarkere der køber nyt udstyr helt afgørende. Derfor skal vi blive flere. Men vi skal måske også arbejde på at de ”gamle” opdager, at nyt grej gør det sjovere og lettere at stå telemark. Kun ved en kombination af nye der køber nyt grej (og ikke bliver ”påduttet” gammelt udtjent og forældet grej af velmenende gamle telemarkere) og at vi ”gamle” også bidrager til udviklingen ved at købe nyt, bliver der et marked for udvikling og dermed nye bedre produkter. Jeg kender i øvrigt kun til ganske få der er ”faldet tilbage” på gammelt grej, når først de har prøvet hvad det nye kan – og Rottefellas NTN bindinger er altså også gammelt grej.
Nyt moderne tele-grej, kan også langt bedre ”konkurrerer” med fx alpin skitouring udstyr, der i den grad er på fremmarch over alt. Netop touring minder i virkeligheden rigtig meget om telemark og dets rødder med fjeld-, topture og turoplevelsen som noget af det drivende. Så noget af vejen til at flere igen får øjnene op for telemark, går formentlig gennem de muligheder det nye grej kan tilbyde.
Men hvordan skal vi så få flere til at stå telemark og ikke mindst fastholde dem der er kommet i gang?
Et væsentligt element er formentlig hvordan vi introducere nye til telemark. Rammer vi som undervisere det ”de nye” søger? – hvad er det ”nye” de søger, som de måske ikke får fra alpint skiløb?
Min oplevelse er ret tydelig. Det er stadig lysten til at komme væk fra pisterne, meget gerne i løssne, topture og det tekniske, hvor det godt kan være svært uden at skulle gå meget hurtigt og/eller være stejlt og ”ekstremt”. Det vil derfor være helt oplagt at rette introduktionen mod netop de områder, frem for den mere klassiske alpine tilgang til skiundervisning, der er langt det mest udbredte i dag. Desværre er det de færreste nye der møder dette, når de begynder på telemark.
Instruktørens rolle
Langt de fleste vil starte med en eller anden form for undervisning. Det kan være fra mere eller mindre uddannede instruktører, eller bare venner der hjælper lidt på vej.
Hjælpsomme venner, skal eller kan man, naturligvis ikke stille de store krav eller forventninger til.
Det er dog noget andet når man vælger at betale sig til undervisning, så må man godt stille nogle krav til hvad man får for den tid og penge man lægge i det.
Netop instruktørerne ser jeg som en helt afgørende udfordring, da deres undervisning og tilgang i høj grad vil præge den oplevelse de nye får, og den i bund og grund for langt de fleste ikke rammer målgruppen! Jeg ved godt det er et provokerende udsagn, og at langt de fleste instruktører gør det bedste de kan og selv har lært – men hvad nytter det, når det bare er noget helt andet der skal være i fokus?
Telemark undervisning blandt langt de fleste instruktører ligner den vi møder hos alpinfolket – og hvorfor så stå telemark? Det er skolesving og fokus på rigtigt og forkert (selvom man ikke længere må kalde det fejlretning, er det i virkeligheden det langt de fleste instruktører netop gør).
Men da det er hvad instruktørerne typisk får med i ”værktøjskassen”, skal man nok rette blikket mod uddannelsen af telemark instruktører. Både de mere officielle og ”bare” engagerede telemarkere, der godt vil videreformidle teknikken. I virkeligheden er de ”uddannede” nok endnu mere rettet ind mod skolesving end dem der synes det er fedt at undervise, også uden at have et stykke papir på det.
Fælles for de fleste instruktører er at de griber typisk efter samme metoder mm som vi kender fra alpint skiløb, med øvelser og skolesving. Hvis fokus kun skal være på at gøre eleverne dygtigere til det tekniske omkring telemark, er det ganske givet en fin vej – forudsat at de ”nye” rent faktisk forsætter med telemark og ikke bare sætter hak ved ”done that”. Vil vi derimod godt have flere på telemark, er vi nødt til at møde nye telemarkere på en anden måde, nemlig ud fra hvad der har fået dem til at få lyst til at prøve telemark i første omgang.
De færreste nye har et klart billede af hvordan de helst eller bedst vil introduceres til telemark eller andre skiformere for den sags skyld – det er den enkelte instruktørs opgave at spore sig ind på dette hos sine elever – forhåbentlig hjulpet godt på vej af egne erfaringer og evt instruktøruddannelse.
Problemet er bare at det ofte ikke vil være den bedste vej i forhold til nye på telemark (eller garvede for den sags skyld). Undervisningen bør altid tage udgangspunkt i hvad der kan holde eleven motiveret og giver en god oplevelse – både i forhold til at have en god undervisningstid og føle at der bliver lagt noget brugbart på skiløbet.
Her kræver det, at vi instruktører ser ud over vores egen lyst til at ”nusse om detaljen”. Vi skal stadig kunne se hvad der skal til for at flytte eleven i en positiv retning, men det skal bare på elevens præmisser og ikke instruktørens, som det i min optik alt for ofte bliver.
God telemark undervisning er ikke det samme som alpinundervisning – bare tilsat en løs hæl!
God telemarkundervisning møder eleverne hvor de er, ikke kun rent teknisk, men i endnu højere grad ud fra hvorfor de godt vil stå telemark!
Inde på TelemarkSki.dk Facebook gruppe har der været lidt input til artiklen, der måske er relevant for andre.
Du finder tråden her https://www.facebook.com/groups/TelemarkSki.dk/permalink/10158725228417005/