Scott el-Airbag rygsæk

Jeg har tidligere lavet et par indlæg omkring Scott's nye elektriske lavinerygsæk.
Heldigvis har jeg ikke haft brug for airback funktionen, og satser heller ikke på at få det, men jeg har trænet i at udløse den, brugt den på ture med lift baseret skiløb og meget lidt i og på ture hvor der ikke kunne klemmes mere i.

Først og fremmest finder jeg det helt afgørende at man kan træne og lære sit udstyr at kende. Dette er naturligvis helt afgørende når det handler om sikkerhedsudstyr hvor der måske kun er få sekunder til at træffe en beslutning og huske man skal trække i håndtaget og hvor håndtaget er! En situation hvor man formentlig vil være rimelig stresset!

Derfor er det for mig at se et kæmpe plus med en airbag rygsæk på el, så man kan teste den igen og igen.
Men hvordan er den ellers i brug, som rygsæk?

Først og fremmest sidder den super godt på mig. Længden passer fint og det ganske stive rygstykke er formet så det giver en god beskyttelse (det er ret håbløst at bruge både rygskjold og rygsæk!).
Sækken er på sine ca 30 liter en ok størrelse til de fleste dagture, dog kan det knibe noget med pladsen til gletscher skiture, hvor der skal være plads til reb og evt crampons, ud over det almindelige til dagsture som lavinegrej, skind, ekstra handsker, hue, førstehjælp, repgrej, dunjakke, frokost mm.
Men det går at få plads til det hele hvis man er lidt omhyggelig og selv da sidder rygsækken fint uden at blive "rund" og klodset at have på.
Fæste til ski både diagonalt og som "A" fungerer super godt og er noget jeg sætter meget pris på. Særligt giver A-monteringen mulighed for at have hjelmen monteret på fronten samtidig med ski, noget der ofte giver problemer ved diagonal montering.
Af en eller anden underlig grund har Scott ikke leveret et net til hjelmen med. Jeg har dog brugt et fra min gamle Scott airbag rygsæk og det virker rigtig fint.

Der findes mange forskellige holdninger til airbag rygsække.
Alle er dog enige om at de øger din chance for at overleve - det er hvor meget der diskuteres.
Mange guider der lever af at have folk ude i offpiste og være deres "garant" for sikkerheden er pudsigt nok ikke nær så positive som producenterne.

Men fx her i Chamonix er det helt standard at ALLE pisteur bruger airbag rygsække og de har ikke andre interesser end deres egen sikkerhed.
ud over at kigge på producenternes hjemmesider kan denne side give et fint billede af "den anden side"
https://alloffpiste.com/avalanche-airbag-effective/?fbclid=IwAR0ITUs2CwGwCbGEAPm532f7wLkeh432tIp83YPsc8vGakBAJpBptVZjWI0

Her kan du se den demonstreret under hyggelige afterski omstændigheder.
Det er helt afgørende med alt sikkerhedsudstyr hvor du aktivt skal gøre noget for at det virker at du har trænet brugen - Det er IKKE en passiv airbag som i en bil!

Kommentarer

kommentarer