SkiTouring Jotunheimen

kr. 5,875.00

Ranonnéetur fra hytte til hytte i den norske nationalpark Jotunheimen.
Oplev de store vidder og det fantastiske alpine terræn Jotunheimen byder på.
Turen er både for dig med alpin touring grej og dig der har telemarkudstyr.
Turen finder sted d. 26. til 30. marts 2025

6 på lager

Beskrivelse

Ski ranonnée tur fra hytte til hytte i den norske nationalpark Jotunheimen.
Turen mellem fjeldhytterne går via bjergtoppe, renner, over store åbne flader, rygge mm. for at få det bedste skiløb.
Undervejs vil der blive undervist i vejvalg, laviner, simpel sikringsteknik på stejle og tekniske passager, nødprocedure, sikkerhed samt i mere begrænset omfang skiteknik.
Da vi skal skal bære vores bagage mellem hytterne, stiller det lidt krav til udstyret og en rimelig skiteknik – offpiste med ca. 8-10 kg i rygsækken!

Turen finder sted d. 26. til 30. marts 2025

Program 
Turens program og udgangspunkt kan justeres hvis vejr og øvrige forhold ikke er til nedenstående program
Vi mødes på Spiterstulen turisthytte/hotel (1111 mth) onsdag aften.
Torsdag morgen går turen via Veotinden til Glitterheim turisthytte. Den ligger i ca 1400 meters højde så selvom der er gode nedkørsler på dagens tur går det mere op end ned.
Fredag tager vi på toptur til toppen af Nautgardstinden (2258) – det bliver en tur på ca. 900 hm i alt, med flot rygtravers. Retur til Glitterheim turisthytte
Lørdag går den over Glittertinden (Nordens næsthøjeste fjeld) og ned til Spiterstulen.
Søndag runder vi af med toptur til Galdhøpiggen, der er Nordens højeste fjeld og retur til Spiterstulen.
Sidst på dagen er vi retur ved Spiterstulen og klar til turen hjemover (ca 12 timer i bil til fx København).

Programmet er naturligvis under forudsætning af vejr, føre og deltagerne på turen.
Er vejret ikke til flerdagesture i højfjeldet, vil det evt kunne være dagture ud fra Gjendesheim turisthytte der ligger lidt længere mod øst og mere i læ. Alternativt vil også kunne være Rondane nationalparken der ligger tæt på den svenske grænse og væsentlig mere beskyttet af vejret vestfra.

Forudsætninger
Du skal være rimelig sikker på ski, og i hvert fald kunne klare dig på pister af alle farver.
Det betyder mindre om du har kørt offpiste tidligere, men det vil bestemt være en fordel, at det ikke er helt fremmed for dig.
Om du er på alpinski eller til telemark spiller ingen rolle.
Traditionelt fjeldudstyr (smalle fjeldski og lave støvler) er ikke velegnede til denne tur. Her er enten alpint touring udstyr eller kraftigt telemarksudstyr et krav. For telemark, skal bindingerne meget gerne være med touringfunktion.
Da vi typisk vil gå omkring 1000 til 1500 højdemeter per dag, vil en vis fysisk form være en klar fordel, men man behøver ikke være i “superform”.

Deltagerprisen er for guide i 5 dage, alt fællesudstyr, personligt sikkerhedsudstyr, seler, lavinebipper mm.
Overnatning og forplejning på hytterne samt din egen transport er ikke inkl.
Overnatning og mad på hytterne koster ca. dkr. 700,00 per nat.

Turen gennemføres ved minimum 4 deltagere.
Vi prøver at koordinere fælleskørsel, og jeg (Jakob Hertz) vil have bilplads retur til DK efter turen, men desværre ikke op.

Kommentarer

kommentarer

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “SkiTouring Jotunheimen”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *