Beskrivelse
Du slipper for alt det praktiske når du tager på tur med os.
Vi er med hele vejen og sørger gerne for transport, ophold, mad, udstyr samt evt guide og undervisning alt efter hvilke ønsker I måtte have.
Vi brænder for naturen og vinterfjeldet, og den begejstring vil vi meget gerne give videre til andre kan opleve hvor fantastiske bjergene er om vinteren.
Vi kender mange områder rigtig godt, kender de gode ture, ved hvor de gode spisesteder er og alle de andre forhold der gør en tur til noget særligt. Særligt har vi dog vores kærlighed til norske Hemsedal og bjergsportsbyen Chamonix for foden af Mont Blanc i de franske alper.
Muligheder for aktiviteter – et par eksempler.
Undervisning på ski – fra begynder, pister og offpiste.
Isklatring – prøv kræfter med klatring på frosne vandfald.
Sneskoture – kom ud i skoven på snesko og oplev stilheden i vinterfjeldet.
Randonnée – på toptur.
Mulighederne for destinationer er mange, herunder lidt idéer til et par af vores favoritter.
Norge, Fx Hemsedal – Et par dage i vinterfjeldet
Tranporten kan være med fly til Oslo og derfra i bil til Hemsedal (ca. 3 timer), evt med færgen til/fra Oslo den ene vej.
Det betyder at det er relativt hurtigt at komme på fjeldet og hvis man fx tager med færgeren op, kan det være en rigtig fin og hyggelig start på turen.
Opholdet kan være i luksushytte med alt det lækre, sauna, spa, mm eller mere primitive hytter hvor vi hjælpes med maden og hyggen er foran brændeovnen.
Hemsedal byder på et bredt spektra af muligheder. Skiløbet på og omkring pisterne er rigtig fint. Og så byder Hemsedalsfjellene på noget rigtig fint skitouring hvor der er ture for alle fra lette begynderture til lange krævende ture for dem i god form og med en solid teknik.
Frankrig – Chamonix for foden af Mont Blanc
Med fly til Geneve og derfra kun 1½ time shuttle direkte til hoteldøren i Chamonix er Chamonix et super valg til korte ture i Alperne.
Chamonixdalen byder på alt inden for overnatning, fra super luksus til steder mere “bjerghytte” atmosfære.
Området byder på fantasistiske muligheder for skiløb på alle niveauer – selvom Chamonix er kendt som bjergsportens mekka er der også fine forhold for dem der ikke er har erfaring med offpiste og det krævende terræn Chamonix er så kendt for.
I Chamonix har vi et netværk af lokale guider, der hjælper hvis det fx skal være en offpistetur eller isklatring. Vi sørger for at valget af ture passer til netop din gruppe og vil normalt også være med på turene.