Hvordan skal inderskien placeres for at få det optimale telemarksving?
Der findes heldigvis ikke en rigtig måde at stå telemark på. Så i sidste ende er det helt op til hvad du synes føles bedst, for dig.
Når det er sagt, så kan det være du har lyst til at blive dygtigere på telemark, kunne mestre mere terræn, vanskeligere føre, få mere kontrol i stejlere terræn og så videre – og hvem ved, måske du vil synes det føles bedre.
Vil man udvikle sig skiløb, vil det altid være godt at prøve nye ting, og prøve dem længe nok, til at man føler man har en rigtig god fornemmelse for det nye. Kun på den måde kan man vurdere om det er noget man vil lægge i “værktøjskassen” over færdigheder, eller det måske bare skal glemmes igen. Uanset udfaldet, er det med til at gøre dig til en bedre skiløber.
Det er altid en god ide, når man vil prøve nye ting, at forsøge at finde en enkelt detalje man kon fokusere på.
En af de ting der snakkes noget om er hvor inderskien/bagerste ben er, og hvordan det bruges svinget igennem.
Grundlæggende kan inderskien holdes langt tilbage og knæet ganske lavt, eller man kan holde knæet højere og mere inde under sig.
I praksis vil der være en flydende overgang mellem de forskellige teknikker, men for at gøre det mere enkelt beskriver jeg dem her, mere som yderpunkterne.
Først den “gamle stil” eller man skal måske kalde den den “klassiske stil”, hvor knæet holdes lavt over skien og foden længere tilbage.
Dette var teknikken dengang vi stod med læderstøvler og smalle ski. Støvlerne var bløde og der var meget lidt hjælp at hente fra bindingerne. For at få mere kontrol med inderskien, når hælen var løftet var det den letteste måde at stå på.
I takt med at udstyret er blevet stadig kraftigere, behøver inderskien ikke holdes så langt tilbage for at have kontrol over den, og derfor er den mere “moderne” stil hvor inderskien holdes mere under skiløberen opstået.
Lige for info, så har ingen af de nævnte stilarter, noget synderligt til fælles med den stil Sondre Nordheim viste tilbage i 1860’erne.
Den “klassiske stil” var mere noget der kom fra de amerikanere der genopdagede telemark i 1970’erene, ud fra hvad der var tilgængeligt af udstyr og viden på det tidspunkt.
Det betyder dog ikke at den “klassiske stil” ikke længere har sin berettigelse. Mange sværger stadig til denne stil og i mange tilfælde kan den bestemt også byde på noget man ikke får med den “moderne stil”.
I dag handler det ikke om at udstyret ikke er stabilt nok, men mere hvordan skiene udføre svinget, og hvordan vægten, eller trykket ned i underlagt fordeles. Og nok så væsentligt. Hvad man synes føles bedst når man carver ned over en urørt fjeldside i store sving, giver den gas i små tætte sving i skoven eller måske cruiser på pisten.
Ved den klassiske stil, holdes låret næsten vinkelret på skien og knæet lavt over skien. Det er en ganske afslappende position, og trykket ned i underlaget på inderskien opstår ved at bukke støvlens sål og stramme fjedrene i bindingen. Det vil være ret begrænset hvor meget pres der kan lægges på inderskien med denne teknik. Det vil i højere grad være inderskien der følger yderskien gennem svinget. Er fjedrene i bindingen stramme, så der skal større kraft til at løfte hælen, vil bindingen mere aktivt hjælpe med at øge trykket ned i sneen, når hælen er løftet på inderskien. Det betyder så, at jo lavere knæet holdes, jo mere tryk vil der genereres ned i sneen.
Med denne stil, vil trykket stort set overføres direkte ned i underlaget, mens det vil være vanskeligt at tilføje noget nævneværdigt ekstra pres.
Den klassiske stil giver en ret god stabilitet for- og bagover, og fungerer rigtig godt til større sving og høj fart. Det vil også være den letteste på fx smalle fjeldski og blødt udstyr.
Men det er ikke kun i høj fart og fjeldudstyr den klassiske stil kan have sin berettigelse, også ved fx helt lav fart og vanskelig sne, kan et “plovtelemarksving” med skien godt tilbage og knæet lavt, være en god sikker måde at komme rundt på.
Da man ved denne stil, har den primære vægt på yderskien, og har en stor skridtafstand, vil det også være noget mere udfordrende at få hopsving til at fungere effektivt
Den klassiske stil vil altid være relativ lav, og det kan være begrænset hvor meget lavere man kan komme ned, hvis der skulle blive behov for det. Særligt hvis man godt vil undgå at knæet kommer helt ned på skien.
Den moderne stil, med knæet mere under sig, så knæet næsten er ud for knæhasen på yderskien, giver først og fremmest mulighed for mere aktivt, at lægge pres ned i begge ski, og “åbne” mere op i hoften og dermed kunne orientere hoften mere mod dalen. Derved kan skiene kantes mere fra hoften og mindre ved indoverlæning (som ved den klassiske stil).
Den kortere skridtveksling/fodafstand, gør det også hurtigere at skifte fra sving til sving. Hvilket gør det lettere både til kortsving og i fx pukler.
At have mere pres på inderskien, giver desuden en mere stabil platform, sideværts, hvilket kan gve lidt ekstra sikkerhed ved iset underlag, hvor kantgrebet måske svigter.
Ved den moderne stil, vil lidt af presset fra støvlens buk og fjedrene i bindingerne betyde at skien presses fremad, så ud over at tilpasse trykket ned i sneen, vil den også skulle holdes tilbage, modsat den klassiske stil, hvor trykket er ret neutralt direkte ned i underlaget.
Med den mordene stil vil det også være lettere at stå mere oprejst, hvilket åbner uligheden for at gå længere ned/dybere, uden at knæet kommer længere ned. Noget der kan være en stor fordel, når underlaget skifter.
Ved hopsving og sving fra stillestående, eller med meget lav fart, i fx stejle hæng, vil det være en væsentlig fordel bedre at kunne sætte af fra begge ski, og løfte begge bagski bedre fri af sneen og rundt i svinget. Det at op/ned bevægelsen også kan gøres længere, giver også mulighed for at “længere” afsæt, og mulighed for at absorberer presset ved “landingen”.
I dag vil de fleste dygtige telemarkere bruge noget der mest ligner den moderne stil i langt de fleste situationer, og så tilpasse skridtafstanden afhængig af underlag, fart og svingstørrelse.
For de få der kører porte, er stilen mest af alt dikteret af reglen om at der skal være minimum en støvlelængdes afstand mellem støvlerne set fra siden. Uden den regel ville alle blot stå alpint, og så forsvinder ideen med telemark lidt. Ikke desto mindre stræber de fleste i porte også efter den moderne stil, der sammen med meget stramme fjedre (meget aktivt setup) giver mulighed for et stort pres på inderskien.
På videoerne herunder skifter jeg lidt mellem den “gamle stil” og den mere moderne.