Da Rottefella kom med deres NTN Freeride tilbage i 2007, var det et stort skridt fremad for telemark. Særlig på pister og hårdt underlag, gav NTN et kantgreb, man ellers kun kendte fra ganske få 75 mm rammebindinger som fx Linken og Skyhoj.
Til touring var Freeride dog både tung og med en dårlig gåfunktion (der var flere 75 bindinger der både var lettere og med meget bedre gåfunktion).
Derfor lavede Rottefella Freedom bindingen. En binding der var lidt lettere, og havde en klart bedre gå funktion – dog langt fra prangende.
Derfor lavede Rottefella Freedom bindingen. En binding der var lidt lettere, og havde en klart bedre gå funktion – dog langt fra prangende.
Fælles for begge bindinger er at man er nød til at stramme fjedrene ganske meget, hvis man vil undgå at støvlen kan rokke fra side til side i bindingen. Dette mærkes mest på bredde ski. Ulempen ved at skulle stramme fjedrene er dels, at du ikke kan tilpasse hvor aktivt et setup du godt vil have, dels at du samtidig strammer udløserfunktionen. Noget som bliver mere aktuelt med kraftigere udstyr.
De to bindinger opleves meget forskellige at kører på, hvor Freeride er meget aktiv (holder hælen nede mod skien), er Freedom markant mindre aktiv – mere i retning af 75 mm kabelbindinger med kablet under foden.
De seneste 8 – 10 år har lowtech/pin bindinger dog kommet og i dag er det kun Rottefella der endnu ikke er kommet med på den vogn (de har dog lavet deres fjeldbinding X-Plore der tager noget fra lowtech og kombinere det med en moderne langrendsbinding).
I min optik er det Meidjo bindingen der er længst fremme på lowtech/pin. Dem kan du læse meget mere om inde på TelemarkSki.dk (hvor du også kan købe dem
).
Med Meidjo kan du tilpasse hvor aktiv du ønsker din binding, uden at det påvirker udløserfunktion, der stilles uafhængigt. Støvlen vil ikke kunne rokke sideværts (det kan de ikke med lowtech). Det giver super gode køreegenskaber, både på og udenfor pisterne, og hvor du stadig har en fungerende udløserfunktion. Udløserfunktionen blev i øvrigt forbedret til sidste sæson med SR udgaven, hvor hælklodsen blev lavet om, så den nu kan udløse mere præcist selv med vægt på hælen.
Til touring er lowtech/pin helt uovertruffen, og systemet kommer da også fra alpint touring, hvor det i dag sidder på noget nær 100% af touringmarkedet.
Til touring er Meidjo i dag lidt i den tunge ende, sammenlignet med alpine touringbindinger, men stadig væsentlig lettere end fx Rottefella Freedom.
Der vil fx Voilés lowtech/pin bindinger være lettere, da kablet kan tages helt af på turen op. Ned sættes kablet så på igen, og så opleves den mere som en rigtigt god og stabil kabelbinding at kører med.
Alt i alt vil jeg i dag, kun gå med en NTN binding, hvis de er billige, kun skal bruges på pister og ikke går op i udløserfunktion. Ellers er der kommet klart bedre alternativer til.
Med løftet hæl Jakob Hertz
